tirsdag den 14. oktober 2014

Mandag 13. okt.

Dag 7: Leixlip - Dublin airport – København (M)
Efter morgenmad i Leixlip går den korte tur til Dublin lufthavn, hvor flyet letter mod Danmark.
Og de vil forhåbentlig alle huske de kloge irske ord: en fremmed er en ven, som du endnu ikke har mødt!
Hele holdet samlet i gården før afrejse


I Dublin Airport
SAS-flyet, der bringer os tilbage til Danmark
Danmark i sigte....

søndag den 12. oktober 2014

Søndag 12. okt.

Dag 6: Galway - Doolin - Cliffs of Moher - Burren – Leixlip (M+F+A)
Vi tager afsked med festlige Galway, som sprudler af musik, sang og craic

Efter en god morgenmad går turen mod syd langs kysten og gennem det særprægede landskab The Burren, som er en kalkstensslette med helt anderledes vegetation og mange huler.
Dunguiare Castle i den hyggelige by Kinvarra
Landskabet kan minde om et månelandskab, men indimellem dukker en ældgammel stendysse eller ringfort op, som viser at området har været beboet fra ældgammel tid.
Vegetationen er også helt specielt, idet Burren er det eneste sted på jorden, hvor der vokser både alpine og subtropiske planter ved siden af hinanden. Her kan man også finde mange sjældne orkidearter.

Ved Corkscrew Hill er der en flot udsigt over The Burren til Galway Bay.






Udsigt fra Corkscrew Hill
Vi kører også gennem den lille by Lisdoonvarna, hvor der stadigvæk hvert år er ”Matchmaking Festival”, hvor ungkarle og piger mødes for at se hinanden an.

Den kendte Matchmaker Bar i Lisdoonvarna

Cliffs of Moher er én af de helt store seværdigheder i Irland, hvor de grønne marker stopper med et lodret fald 215 m ned til havet. Klipperne er blevet forsynet med rækværk, turistcenter, m.v., hvilket på mange måder har forstyrret områdets enestående skønhed og ro. Derfor tager vi en cruise-tur fra Doolin langs med klipperne for at se Cliffs of Moher fra den smukkeste side – nemlig havsiden.
Under cruiset fortæller vi om området og det enestående dyre- og planteliv.
Båden til Cliffs of Moher lægger til kaj












Atlanterhavet var helt roligt....

... og alle nød den smukke sejltur

Fuglen var fløjet - sydpå ....


Fantastisk!










Glade gæster...
I den lille idylliske havneby Doolin spiser vi pub lunch på den kendte O´Connors Pub, som serverer Irlands bedste Seafood Chowder.

Den bedste Seafood Chowder fås på Gus O´Connors Pub i Doolin

Den smukke kystby Doolin sprudler af farver 












Frokost på O´Conoors Pub i Doolin

Ved Caherconnel Fort fortæller en lokal fåreavler om livet som farmer samt laver en opvisning med hans utroligt dygtige og meget lydige sheep dogs.




John lavede opvisning med hans dygtige sheep & cattle dogs
Herefter går turen tilbage tværs over Irland, hvor vi indlogeres på det flotte Courtyard Hotel i den lille by Leixlip. Her startede Arthur Guinness sit første bryggeri i midten af 1700-taller, og hotellet ligge præcis i de gamle bygninger fra dette bryggeri. Hotellet har en flot gårdhave, hvor vi kan nyde en kølig Guinness eller anden drink, før vi spiser middag på hotellet.
Courtyard Hotel i Leixlip er et hyggeligt gammelt hotel
Middag på Courtyard




Lørdag 11. okt

Dag 5: Galway – Skyroad - Connemare – Leenane - Galway (M+F+A)
Turen i dag går gennem vel nok det smukkeste natur-sceneri i Irland, nemlig Connemare.
Vores bus fra Donoghues stoppede ved et af de smukkeste steder i Irland

Disen gav lige et magisk touch til den smukke udsigt til Connemare-bjergene
Farvestålende huse i hyggelige Clifden
Fra Galway bliver landskabet mere og mere vildt, og når vi kommer til den fantastiske kystvej Skyroad kører vi højt oppe i bjergene på små, krogede veje med en helt enestående udsigt over Atlanterhavet. Det findes simpelthen ikke smukkere! Vi gør stop undervejs, så I kan få de helt rigtige fotos.
Skyroad kører langs den smukke Atlanterhavskyst på smalle veje
Udsigt til Atlantic Ocean



Udsigt gennem busruden til landskabet i Connemare











Vi besøger Connemare National Park, som er et enestående smukt landskab, hvor der er mulighed for at få en lille spadseretur eller en lidt længere vandretur – alt efter jeres ønske.
En dejlig vandretur i Connemare i strålende sol
 

Udsigten undervejs....

Gruppen, der nåede toppen.... med en lille ekstra belønning fra Claus
Frokost indtages i en af de små hyggelige landsbyer som Letterfrack.
På vejen passerer vi det smukke Kylemore Abbey, som ligger ned til en sø med høje bjerge som en betagende baggrund.
Turen gennem Connemare bringer os til Killary Habour, som er en fjord, der skærer sig ind mellem bjergene. Området var bl.a. location for den kendte, irske film ”The Field” med Richard Harris. Vi gør holdt i ”filmens” pub i Leenane.
Vores gode buschauffør
Killary Harbour er en lidt ukendt perle i Irland
Ved Killary Habour
Den berømte pub som spiller en stor rolle i den geniale film "The Field"
Her fik Maud en af de lokale til at finde guitaren frem og synge hjemlandets vemodige sange .... 
Hygge på Gaynor´s Pub i Leenane
Lidt omtale af den berømte film "The Field" med bl.a. Richard Harris og Tom Berenger

Rigtig pubstemning, som den kun findes i Irland, hvor det uventede sker lige pludseligt - og hvor man skal gribe chancen....
Besøget blev lidt længere end beregnet, da vores ven spillede og sang så det var en lyst...
Vejen tilbage til Galway går ad den mindre vej gennem Connemare langs de dramatiske bjergtoppe Twelve Pins med dybblå søer, som spejler sceneriet på magisk måde. Det er en enestående smuk vej, hvor det ene smukke panorama afløser det andet. Det er virkelig drømmen om Irland!
Selv ud af en busrude og i gråvejr er Irland magisk




Irland

Middag om aftenen foregår på en af byens mange nye, spændende restauranter, som fokuserer på lokale, friske og økologiske råvarer.
Og om aftenen genlyder Galway af trad. musik-sessions fra de utallige pubber i byen – og vi får sikkert også en sang og en snak med de lokale musikere. Vi støder sikkert ind i flere af mine musikervenner fra Galway, som gerne giver en sang eller to…
I kunne opleve guiden spille bodhran med de lokale musikervenner på een af pubberne 
Good craic.... som de siger i Irland.