torsdag den 9. oktober 2014

Torsdag 9. okt

Dag 3: Drogheda - Battle of Boyne - Brú-na-Bóinne – Tara - Drogheda (M+F+A)
Efter en solid morgenmad tager vi jer på en dejlig tur til nogle af de mest betydningsfulde og spændende steder i Irland.


Alle møder til tiden ...
Vi starter med at køre gennem det smukke, frodige øst-irske landskab til Hill of Tara, som var sædet The High King i Irland, før englænderne kom i 1100-tallet. Endnu i dag hyldes stedet som et mytisk og spirituelt sted.



... og vi kører til Hill of Tara i lidt fugtigt vejr, - men det klarede op til dejligt solskin


Hill of Tara er et af de mest spirituelle og betydningsfulde steder i Irland

Tom på Hill of Tara
Herefter fortsætter vil til stedet for det skelsættende slag Battle of The Boyne i 1690, som for alvor startede englændernes undertrykkelse af irerne.



Battle of The Boyne var skelsættende for irsk historie

Herefter kører vi til en af de absolut største og mest spirituelle oplevelser i Irland – de gamle stenaldertempler i Boyne-dalen: Brú na Bóinne (Newgrange) og Knowth.
Knowth er den største af højene med en diameter på ca. 90m og en enestående udsigt fra toppen. Gravhøjene er ældre end pyramiderne i Giza, og viser både imponerende ingeniørkunst, utrolig arbejdskraft med at flytte de 3 tons tunge sten (mere end 2000 stk!) samt en spirituel og smuk tanke bag bygningsværkerne. En 35m lang gravgang fører ind til 3 kamre.


Det flotte Visitor Center ved Bru nA Boinne
Guiden Sharon fortalte om den imponerende Knowth
Alle stenene har smukke udsmykninger med magiske mønstre


Indgangen til den 35 m lange gang ind til gravkammeret
Ikke alle var lige glade for at være inde i højen....

Den imponerende gravgang
Udsigten fra toppen af Knowth

Newgrange, som er en ligeså imponerende oplevelse - men det bliver næste gang!
Indgangen i vestsiden
Broen over Boyne-floden
Spiraler spiller en stor og magisk rolle i Bru nA Boinne, - måske som et udtryk for uendeligheden...
Brú na Bóinne er et UNESCO World Heritate Site, og med rette én af de største seværdigheder i verden. Vi besøger også det spændende Visitor Centre med udstilling om de enestående gravtempler.
Om aftenen spiser vi på en god, spændende restaurant i Drogheda.
Den glimrende restaurant Bru i Drogheda
Senere på aftenen fik en del af os mulighed for at komme på den kendte pub Ti Chairbre, som er en helt speciel oplevelse.
Ti Chairbre er uændret siden bedstemoderen overtog pubben i 1910

Historierne fortælles i rigt mål på Ti Chairbre.

Musikerne Jim og Eliis spillede trad. irsk musik...





Ingen kommentarer:

Send en kommentar